2024-05-30 11:00
Rundvisning på Assistens Kirkegård
Rundvisning og frokost
Assistens Kirkegård, som ligger på Indre Nørrebro, er Danmarks mest “kulturelle kirkegård” – her ligger vores mest populære kulturpersonligheder begravet.
Rundturen omfatter et bredt udvalg af kulturpersonligheder fra de sidste tre århundreder. Det er forfattere, komponister, musikfolk, blandt andet H.C. Andersen, Natasja, Søren Kierkegaard, Master Fatman og andre. I alt cirka 20 personligheder. Turen varer cirka 1½ time.
Pris: 95 kr.
Tid: Kl. 10.50
Sted: Kapelvej 2: Ned langs den gule mur og ind på Kapelpladsen.
Bus 5A eller 350S fra Nørrebro st. eller Nørreport st.
Bus 1A (fra Hellerup st. eller Hellerup Strandvej): Stå af ved Elmegade og gå få hundrede meter til Kapelvej.
Frokost kl. 13:
Efter rundvisningen går vi (ca. 900 m.) eller tager bussen ad Nørrebrogade ned til Kaffesalonen, der ligger på Peblinge Dossering 7, 2200 Kbh. N – tæt ved Dr. Louises Bro.
Man kan vælge mellem 2 stk. smørrebrød: Rejer (m. hjertesalat, æg, mayo, dild, brøndkarse og citron) og Roastbeef (m. ristede løg, rødløg, syltet agurk, peberrod, remoulade, kapers og brøndkarse).
Eller to slags salat:
Kyllingesalat med avocado, grillet frisk kyllingebryst serveret med salat, cherrytomater, haricots verts, quinoa, vinaigrette og friske krydderurter.
Caesarsalat med hjertesalat vendt i Caesardressing med pesto, parmesanost, nødder, cherrytomater & croutoner samt krydderurter (vegetarsalat).
En valgfri drikkevare samt kaffe med en lille kage.
Pris: 195 kr.
Der er særskilt tilmelding til rundvisning og frokost

Assistens Kirkegård
Kapelvej 2, 2200 København, Danmark